Bilen fylder rigtig meget i den daglige transport til og fra arbejde – og ved ungdomsuddannelserne bliver parkeringspladserne efterhånden mere og mere fyldte. Det betyder omvendt, at hvis de daglige transportvaner kan blive vendt, vil der være store gevinster at hente mht sundhed og CO2.
Erfaringerne viser, at er folk først begyndt at cykle til arbejde, vil der efter nogle måneder blive grundlagt ret faste vaner, der kan holde mange år frem.
En anden vigtig pointe er at få de nuværende cyklister til at cykle oftere. |